Klikkertræning er sjovt både for katten og ejeren. En fin påstand, der skal prøves. Alle mine katte er klikkertrænet. Jeg har taget en uddannelse som klikker-træner, og de skulle trænes i alt 38 færdigheder. Det er rigtig mange færdigheder. Dem nåede vi ikke alle sammen, men undervejs er det blevet til ca. 20 stykker. Jeg hører ofte, at der må være svært at træne katte. Det er det ikke for mig, men kan være svært for andre. Derfor hjælper jeg tit katteejere med at kickstarte processen. Formlen er nemlig: Katten gør det, jeg vil – klik – katten får det, den vil.
Min bog "Klikkertræning for katte − Guide til en glad kat" (2024) er en omfattende vejledning i at bruge positiv forstærkning til at træne din katteven. Med trinvise instruktioner og tips om, hvordan du bruger en klikker til at kommunikere med din kat, gør denne bog det nemt at lære din kat nye tricks og forbedre dens adfærd.Uanset om du er katteejer for første gang eller en erfaren træner, har bogen alt, hvad du behøver for at hjælpe din kat med at blive et velopdragen og glad medlem af familien. Den er den nyeste bog om temaet. Køb den eller lån den på biblioteket. Har du brug for hjælp, hjælper jeg dig til at komme videre via en konsultation.
Katte elsker klikkertræning
For nyligt skulle jeg pakke en target og en klikker til en klient. Jeg kom per automatik til at trykke på klikkeren. Og woupsi, så havde jeg alle kattene ved mig! Alle katte var motiveret til en session. Det anser jeg som positivt.
Til klikkertræning skal du bruge en klikker – helst fra Karen Pryor – og en target. Du skal også bruge en forstærker/belønning, som katten elsker højt såsom: ros, mad, børstning, legetøj mv. Hvis belønningen er uinteressant, vil katten nok ikke træne.
Katte kan trænes
Jeg hører tit “Katten kan ikke trænes” og kan kun sige “Det passer ikke”!
Mange katteejere vil pure benægte, at det er muligt at træne en kat og vil referere til deres egne katte derhjemme, som måske ikke én gang svarer eller reagerer når man kalder. Undtaget hvis man står med kattens ynglings mad i hånden eller er lige ved at åbne køleskabet! De sidste to kan faktisk også bruges, hvis det er motivationen for katten og muligheden for dig at få noget i gang!
Ved at træne din kat, kan du på en sjov måde knytte bånd til den, samtidig at katten får afløb for en masse god energi. Det gør da hellerikke noget at katten brænder nogle kalorier – det er en hel del katte som er overvægtige og det er ikke for godt.
Så her har jeg samlet forskellige ting til dig, der gerne vil i gang.
Først kan du købe et klikkersæt hos mig (Link til shoppen)
- trin
Du skal finde motivationen hos katten. Hvad kan den lide, som du kan bruge?Der kan være noget lækker mad, et særligt legetøj, at blive kælet og få ros mm.
- trin
Kig på katten! Hvad laver han eller hun, som du synes er sjovt? eller kunne du tænke dig at katten kommer til dig når du kalder? Når den laver noget, du synes er sjovt, kan du benytte lejlighed til at sige “dygtig” og rose den, måske komme med noget lækkert, men så skal du være hurtig! ellers kan du bruge klikkeren, således at du klikker ligeså snart katten gør du synes om!
Katten skal nemlig forstå, at når den laver noget “godt”, vil den blive belønnet. Og gør den noget, du ikke vil have, ignorer du bare det.
- trin
Katten skal være vågen og du skal have lyst! Tag de ting du skal bruge, mad, legetøj eller noget andet.
Sig kattens navn og ligeså snart den kigger på dig, siger du “dygtig” eller klikker med klikkeren og give mad, lege (lidt) eller kæle (lidt).
Katte bliver hurtigt trætte eller umotiveret og det vigtigt at man motiverer dem til at forsætte og i det hele taget at starte på træningen. Ligeså snart katten virker umotiveret – slikke sig eller vende ryggen- kan man ligeså godt stoppe, vente et par minutter og prøve igen! eller prøve en anden dag, katten har en god hukommelse, var oplevelsen god eller dårlig skal de nok huske den! Derfor arbejder du altid med positiv forstærkning – den gode oplevelse.
- trin
Du skal gentage hvert trin mindst 5-10 gange! således at katten begynder at forstå at når den laver det du vil, får den det, den kan lide! Vi er i en win-win situation her.
- trin
Du kan begynde at bevæge dig lidt i rummet, ikke meget, blot 25 cm ad gang i forskellige retninger og kalder på katten. Ligeså snart den bevæger sig, sig “dygtig” og giv den det den kan lide. Du kan også bruge targetsticks. Ligeså snart din kat bevæge sig mod target siger du “dygtig” eller klikker og giver en godbid.
- trin
Bliv ved! Og bliv ved!
- trin
Få hjælp hos mig eller hos en af mine kollegaer.

Artikler om klikkertræning
Stimulering via fodring: Gør din kat klog. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 13. april 2012
Stimulering og aktivering af katten: Gør din kat artig med få tricks. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 20. januar 2012
Stimulering og aktivering af katten: Kattens til dårlige vaner. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 9. januar 2012
Katten og træning: Kan katten trænes?, dyrefondets blad,december 2019
Katten og træningen: Kan katten tränas?, Maine Coon Katten (Sverige), nr. 2-2012, s. 26-27
Katten og træningen: Kan katten trænes. kat katten trænes 2011, Kattemagasinet, 2011 nr. 2.
Andre artikler
Kattens sprog: Kend kattens dæmpende signaler. Dyrefondet 2-2015 – Kend kattens dæmpende signaler
Forhold til din kat: Bliv bedre venner med din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 18. maj 2012
Skrøner om katte: Kattens til myter. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 9. marts 2012
At knytte bånd med katten: Kom tæt på din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 27. januar 2012
Kattens sprog: Lær at forstå din kat. http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr. den 16. december 2011
Kat og ejer: Samspel mellan katt & ägare, Maine Coon Katten (Sverige), nr. 1- 2012, s. 6-7
Rigtig god fornøjelse med træningen, du vil sikkert blive glædeligt overrasket over hvor sjovt det er.
Artikler

Den minimalistiske kat
Sociale medier er ikke altid noget skidt. De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer. For nylig skrev nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.
Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige følgende ting faktisk er:
- 12 uger: Killingen skal være 12 uger, før den rejser hjemmefra. Har du en race med stambog i FiFe, skal den være 14 uger. Er killingen ældre end 12 uger, er det faktisk kun godt - så er den klar til at flytte hjemmefra.
- Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
- Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte. Er du bange for overvaccinering, kan du få lavet en tittertest.
- ID-mærkning: Katte skal ID-mærkes med øretatovering og/eller chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Allervigtigst er ID-registrering i dansk katteregister, for ellers er ID’et ligegyldigt. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året. Jeg beder altid dyrlægen om at scanne deres chip, når vi kommer på besøg. En chip kan nemlig blive inaktiv.
- Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
- Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
- Dyrelægebesøg: Det er en god ide at få sin kat tjekket hos dyrlægen med blodprøver og tandrensning samt blodtrykmåling en gang om året. Dette har mange fordele. Er katten syg, er det bedre at få det klaret, inden der bliver for sent. Der bliver billigere i længden. Katten er dygtig til at skjule smerter og sygdomme, og mange katte kommer alt for sent til dyrlægen. At tage katten til dyrlægen er en god træning, så undgår du, at den kun forbinder dyrlægen med ubehag. Har du flere katte, er det bedst, at de kommer sammen og samtidigt hos dyrlægen, så din regning bliver mindre og du undgår, at de bliver uvenner. Husk at hver kat er lige med en kattetransport.
- Racekat: En racekat har en stambog, uden den er katten en huskat. Stambogen er din sikkerhed for, at katten er en racekat. Det betyder også, at opdrætteren er registreret.

Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:
- "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt til den sunde og raske kat. Syge katte skal have diætfoder. Jeg giver mine katte råt kød og vådkost som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
- "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
- "Katten har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
- "Katten har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har den! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange kradsetræer på markedet er desværre for små eller ustabile.

Der var dog også forslag, som jeg er enig i:
- Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud – www.ninaottosson.com.
- Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.
Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som fx at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat. Som frivillig vil man stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.

Katten fra A til AA
Jeg oplever her i 2025 et stigende behov for tydelighed i de ord, der bruges om katten både hos katteejere og hos mig selv.
Jeg bryder mig ikke om indforståethed, hvor sproget kun giver mening i en snæver kreds, det skaber nemlig risiko for misforståelser.
Jeg er meget som katten og trives bedst, når kommunikationen er klar og præcis. Desværre er der alt for meget misinformation i omløb, og det gør mere skade end gavn for katten. Det er både trist og problematisk.
Derfor har jeg skabt "Katten fra A til AA", et opslagsværk til alle jer, der ligesom jeg ønsker klarhed og præcision. Jeg opdaterer det løbende, så det altid er aktuelt.
Har du brug for at få forklaret bestemte ord eller belyst et særligt tema, er du velkommen til at skrive til mig på michelle@michellegarnier.dk.
- Adfærd: Ordet samler alt om, hvad mennesker og dyr gør. Tidligere brugte fagfolk ordet adfærdspsykologi, men i dag er ordet adfærd brugt. Denne artikel er meget spændende omkring, hvad “adfærd” er for en størrelse og de forskellige retninger omkring det.
- At lokke: Du lokker katten til at gøre noget, du gerne vil, men som din kat ikke vil gøre frivilligt eller ikke kan lide. Typisk fx at tage en pille eller at komme ind i transportkassen. Katten er ikke god til at lokkes, og lykkes det, vil du ret hurtigt opleve, at “metoden” har en begrænset effekt. Desuden vil du ikke kunne gentage den. At lokke medfører derimod, at katten på sigt mister tiltro til dig.
- Belønning: I forbindelse med træning er en belønning noget, der gives for at forstærke adfærden, dvs. at adfærden bliver gentaget. Det er også en måde at sige: ”Du gjorde det, jeg ville – tak – du får det, du vil”. Der er mange former for belønning såsom mad, leg, ros, kæl osv. Belønningen er en positiv forstærker, der bruges i mange sammenhænge, bl.a. inden for pædagogik.
- Forstærker: Karen Pryor (1932–2025) var en meget vigtig person inden for klikkertræning. Hun har beskrevet en forstærker som alt, der kan få en adfærd til at blive gentaget. En forstærker kan være positiv eller negativ, dvs. behagelig eller ubehagelig. Som adfærdsterapeut arbejder jeg med det “positive”, dvs. med en forstærker, som bidrager til tillid og glæde hos dyr. Disse er stærkt forbundet med produktionen af dopamin. Dopamin er et signalstof, også kaldet neurotransmitter, som primært findes i hjernen og i mave-tarm-kanalen. Dopamin har stor betydning for reguleringen af vores følelse af velbehag, glæde og lykke. (Kilden er https://lex.dk/dopamin).
- Klikker: En klikker er en “dims”, som bruges til klikkertræning. Lyden fra klikkeren er en signalmarkør, som fortæller: “Det var godt – du får det, du gerne vil (belønning)”.
- Klikkertræning: En metode, hvor der benyttes en klikker og forskellige forstærkere. Metoden kan bruges til alle dyr og til mennesker. Karen Pryor (1932–2025) var en vigtig person i den forbindelse. Der findes bl.a. en Karen Pryor-klikker. Hendes arbejde og viden formidles i et akademi. Jeg har skrevet en bog om klikkertæning. Den kan du låne på dit lokale bibliotek eller købe hos mig.

Er katten billig? Nej, den er det ikke!
Sociale medier er ikke altid noget skidt! De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer.
For nylig delte nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.
Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige disse ting faktisk er:
- Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
- Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte.
- ID-mærkning: Katte bør ID-mærkes med øretatovering eller/og chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Det er dog vigtigt, at ID'et registreres i de to katteregistre. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året og sørger for, at deres chip stadig fungerer, hver gang vi besøger dyrlægen. En chip kan nemlig blive inaktiv.
- Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
- Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:
- "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt. Jeg giver mine katte råt kød som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
- "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
- "Katte har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
- "Katte har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har de! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange træer på markedet er desværre for små eller ustabile.
Der var dog også forslag, som jeg var enig i:
- Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud.
- Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.
Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som f.eks. at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat.
Personligt overvejer jeg, når jeg bliver ældre, at gå denne vej. Ikke på grund af økonomi eller minimalisme (jeg er ikke minimalist, men jeg sætter pris på enkelhed). Det handler om, at det gør for ondt at miste de elskede dyr. Som frivillig ville jeg stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.




Dine kommentarer