Der findes ca. 1 million katte i Danmark. Katten er et meget populært kæledyr og et fantastisk kæledyr til os mennesker. I min verden og i mon praksis ser jeg gerne, at relationen til vores kæledyr er baseret på forståelse og tillid. Kan dette lade sig gøre, når vi intet fælles verbalt sprog har?
Sprog mellem kat og mennesker?
Mennesker og dyr har ikke noget fælles verbalt sprog. Katten har ca. 200 vokallyde. Mennesker har i forhold til katten en begrænset hørelse, og vi mennesker kan derfor ikke være sikre på, at vi fanger mange af disse lyde. Tværtimod.
I min daglige praksis som katterådgiver tjekker jeg altid om katten kender sit navn og kender betydning af ord såsom “kom” og “sit”. I ca. 80% af tilfælde uanset race og alder reagerer kattene ved at aflæse kropsprog og håndbevægelser, men ikke ved ordene alene. Mange katte reagerer ikke ved deres kattenavn. Der anbefaler jeg tit, at katten får et nyt navn.
Katte bruger en masse energi på at aflæse menneskenes kropsprog og bevægelser, og katte agerer typisk i forhold til hvilket humør vi mennesker er i. Katten bruger sine sanser som redskab til at aflæse os mennesker, og når den kan aflæse byttedyrets måde at være på, kan den gøre det samme med os. Mennesker betyder meget for katten og sin overlevelse. Mennesker er desuden mindre problematiske for katte end andre katte er.
Jeg har erfaring med, at dyr og især katte er meget dygtige til at aflæse os mennesker, omvendt er mennesker ikke ret dygtige til at aflæse kattens kropsprog og lyde. Heldigvis kan der gøres noget ved det.
4 adfærdstyper
Man kan observere 4 typer katteadfærd, som kan kombineres. Kattespecialister, som Bruce Fogle og Claire Bessant gør opmærksomme på, at nogle katte har et mere udpræget jagtinstinkt og andre har en mere undersøgende adfærd. Det er de første to typer, man kan observere. Desuden kan man undersøge om killinger er mere sociale anlagt eller om de holder sig mere for sig selv, når det er flere killinger sammen. Det er de sidste to typer af de fire.
Disse ting er vigtige at observere i forhold til, hvor mange katte man ønsker sig. En killing, som holder sig mere for sig selv i en gruppe, vil med stor sandsynlighed have det bedre som enekat. Til gengæld vil en killing med en undersøgende adfærd, have det bedre med en killing, som har et udpræget jagtinstinkt. Deres adfærd betegnes som komplementær.
Desuden er de 4 typer også vigtige i forhold til, hvor stort et behov katte har for stimulering, især når det drejer sig om indekatte. Stimuleringen bidrager til, at ejeren og katten får en tættere kontakt og har en bedre forståelse for hinanden. Ejeren slipper ikke for at stimulere kattene selvom det er flere katte sammen. Stimulering gælder på den fysiske, følelsesmæssige og mentale plan.
Så langt så godt! Det næste afsnit kunne ligeså vel handle om racer og individer, da racer er et og individer noget helt andet, men det er adfærd, som er vigtig her og nu. Jeg vælger derfor at behandle temaet om racer ganske kort. Der kommer mere om racer længere ned. De fleste mennesker vil sikkert betegne en perser, som flegmatisk, men enkelte individer kan også være meget aktiv fysisk og meget kontaktsøgende! Ejeren kunne lige så godt have valgt en siameser i stedet for, da disse er normalt meget aktive og har behov for kontakt. Med hensyn til huskatte er de ligeså forskellige af sind, som de er af udseende. Blandinger er spændende at opleve og undersøge. Man kan iagttage, hvor meget udseende betyder i forhold til sindet og omvendt.
Desuden er der andre ting, der spiller ind mht. adfærd. Det er f.eks. vigtigt at vide, hvor meget killingen eller katten er socialiseret med andre katte, andre dyr og med mennesker. Den såkaldte ”sensitive periode”, dvs. tilknyttingsfasen, udspiller sig når killingen er mellem 2 til 7 uger eller 3 til 8 uger. I den periode er der vigtigt i forhold til killingens fremtid tilknytning, at killingen har oplevet en positiv kontakt med katte, dyr og mennesker.
Hvordan har kattemor haft det generelt og hvordan har hun har haft det under graviditet, og hvordan er faren i det hele taget, er allesammen vigtige faktorer. Faren har en væsentlig betydning for, hvordan killingernes væsen og temperament bliver. Det er påvist, at venlige og imødekommende fædre avler venlige og imødekommende killinger. Bruce Fogle har lavet undersøgelser omkring netop dette og har fundet ud af, at selvom de fleste killinger ikke har nogen tilknytting til faren, så får faren betydning for killingernes sind og temperament alligevel. Diskussionen om arv og miljø gælder ikke blot mennesket, det gælder også katten.
Stimulering af katten
De 3 kategorier er: Fysisk, følelsesmæssig og mental. Er katten udekat klarer den selv den fysiske del af stimulering. Til gengæld kan det være en god idé at knytte bånd med katten ved, at den kender sit navn og at den regelmæssigt bliver kælet for. Nogle udekatte kan også godt lide at lave tricks, så som at give pote og lave high five. Disse tricks hører under mental stimulering.
Med hensyn til indekatten er der vigtigt, at den bliver stimuleret ved, at den reagerer til sit navn, og at ejeren sørger for at katten har mulighed for fysiske aktiviteter som at springe, hope og balancere i højde. En agilitybane er absolut en god ide. Katten og ejeren skal også have øjeblikke, hvor der kæles og leges. Desuden finder jeg vigtigt som katterådgiver, at katten reagerer til sit navn. Det kan blive nødvendigt at kalde katten til sig og hvis katten ikke kender sit navn, vil den ikke reagere og dermed ikke komme tilbage. Mental stimulering er tricks og i den forbindelse kan man “shape” dvs. forme adfærden. Katten kan lære at give pote, sætte sig eller mange andre ting. De fleste katte har talenter for tricks, det gælder som ejer at få øjne på dem, og forstærke adfærden positivt ved at benytte forstærkere som mad, lege elller kæl.
Eftertanker
Mennesker har efterhånden fået katte ved deres side i ca. 4000 år måske endda flere år, da det er for 9000 år siden, at en mand på Kreta blev begravet med en kat. Katten og dyr generelt har lidet den skæbne, at de fleste menesker ikke ser dyr som tankende og bevidste væsner. Naturvidenskabet har dog fundet ud af, at dyr har følelser, at de har humoristisk sans og at de føler sympati. Hvem har f.eks. ikke den erfaring i, at ens kat kommer og trøster én når man er ked af det eller syg? Den erfaring har jeg i hvert fald.
Til gengæld hersker der ingen tvivl om, at dyr er rigtige gode til mennesker, blodtryk sænker sig og man får gang i endorfiner, som friggør og dermed skaber det gode humør. Har man dyr, må man sørge for at de får mad og bliver passet på. Til sidst hjælper dyr mennesker til at skabe mellemmenneskabelige relationer, interessen for dyr gør det nemmere for mennesker at møde andre mennesker.
Katten er og bliver et rovdyr, et intelligent og social fleksibelt individ, som lever tæt ved mennesker af lyst og af praktiske grunde. Ved at forstå kommunikationens veje knyttes nemmere bånd til dyret.
Artikler
Hjælp: Min kat vil ikke lade mig sove
Alt var, som det skulle være, og pludselig er katten begyndt at være meget aktiv om natten, så aktiv, at du ikke kan sove. Den miaver, hopper og springer alle vegne, smadrer ting, kradser på møblerne, og det starter tidligt. Klokken er næsten 2 om natten, og der starter det. Til sidst overgiver du dig, går til køkkenet, giver katten mad eller leger med den eller åbner døren til terrassen … listen er lang …
Nu er der gået en måned, og du er udmattet og søger hjælp! Det forstår jeg godt!
At finde årsagen til problemet er altid den bedste måde at finde frem til den løsning, der skal vælges. Har adfærden stået på i en måned eller mere, kan det være svært at huske, hvornår/hvordan det startede, og hvilke løsninger der er forsøgt. Her er nogle bud på årsager og løsninger. Til enhver tid vil jeg anbefale at føre dagbog. Det gør det nemmere at huske forløbet.
Katten er syg eller har smerter
Som udgangspunkt vil jeg altid anbefale dig at få katten tjekket hos dyrlægen, når adfærden forandres. En ændring i adfærden fortæller over 80 % af alle tilfælde, at katten har behov for at komme til dyrlægen for at blive tjekket. Det kan være årsagen til, at din kat er urolig om natten. Især når en kat altid har fulgt ejerens døgnrytme og pludselig ændrer adfærd. Det kan være tegn på, at helbredet skal tjekkes.
Har katten været urolig om natten længe, kan det være, at det ikke er nok at få løst det fysiske problem. Adfærden er blevet til en dårlig vane og er betinget af helbredet. Dyrlægen starter, og adfærdsterapeuten hjælper bagefter.
Katten vågner tidligt
Katten har fantastiske sanser. Den er programmeret til at følge sine byttedyrs døgnrytmer og vågner derfor tidligt. I Norden har vi de lange lyse nætter om sommeren, og fravær af gardiner mv. triger kattens hjerne. Det fortæller katten, at den skal op og gå på jagt.
Katten er for inaktiv i løbet af dagen og keder sig
Sover katten hele dagen, kan den begynde at være meget mere aktiv om natten. Kedsomheden giver desværre også stress. Det er stressende at have tid, tid, som ikke bliver brugt til noget som helst. Fertile katte tænker kun på parring, hvor kastraster ikke skal tænke på det og har derfor tid og energi til noget andet. Dette skal bruges.
Det er ganske nyt, at vi holder katte i vores hjem, som vi gør. Knap 100 år. Antallet af indekatte er stigende, bl.a. pga. det moderne liv og de mange farer plus lovgivning. Udelivet er desuden ikke nok til, at katten har et spændende liv. Derfor er det vigtigt at tilbyde katten aktiviteter og et miljø, som passer til den. Katten er intelligent og skal bruge sin hjerne. Desuden er den også social, nogle katte er faktisk hypersociale eller er deciderede terapikatte. De skal derfor bruge deres talenter.
Vi mennesker er ikke gode til at lege som katten. Det er bedre, at katten leger selv. Til gengæld kan man arbejde med klikkertræning eller agility. Disse to ting er bedre end at lege med pinde f.eks. De kræver, at katten skal tænke, og alene det at bruge hjernen er trættende. Det behøver ikke at tage lang tid, til gengæld kræver det både din og kattens motivation.
Katten er sulten
Jeg oplever tit en ændring i adfærden, når katten er sulten. Det kan være tilfældet, når katten er på slankekur eller får afmålte portioner, samt når katten ikke får en kost, som mætter den. Katten spiser mange små måltider, også om natten.
Katten er overtræt
Hvis katten ikke kan få fred i løbet af dagen og er overstimuleret eller overtræt, kan den have svært ved at falde til ro om aftenen. Kontrasten mellem dag og nat er forsvundet, og katten er forvirret.
Katten skal have mulighed for at trække sig tilbage for at kunne hvile. Er du meget hjemme, kn det anbefales at finde sig en hobby.
Katten er stresset
Stress er mange ting og ikke nødvendigvis farligt,når den er kortvarigt. Er katten stresset, er det til gengæld ikke positivt. Og der kan være mange årsager til, at katten er stresset. Det kan være betinget af arv eller miljø. Derfor er det vigtigt at fjerne eller mindske årsagen til stress.
Katten har behov for at vise sin kærlighed til sin ejer
Det er ikke ualmindeligt at blive vækket af katten midt om natten, fordi den gerne vil have kontakt.
Den upassende adfærd er blevet forstærket
Har ejeren i en længere periode givet katten opmærksomhed ved at reagere på dens upassende adfærd, vil katten blive ved med at vække sin ejer. Generelt ved man, at hvis man har katten i soveværelset, sover man dårligere. Det er ikke synd for katten ikke at komme i soveværelset, men man skal tage beslutningen tidligt, og døren til soveværelset skal så altid være lukket, også om dagen.
Der kan tage tid at afhjælpe denne upassende adfærd. Tit er professionel hjælp en rigtig god løsning.
Hjælp! Min kat kan ikke li´mig
Der var en gang hvor jeg havde en brevkasse. Brevkassen eksisterer ikke mere. Tina B. havde sendt et spørgsmål, som jeg fandt vigtigt at svare på. Jeg er sikker på at mit svar vil hjælpe mange andre katte-ejere, også nu.
Hej Michelle,
Jeg skriver fordi jeg har en kat på knap halvandet år, som er bange for mig, og på sammetid heller ikke er særlig vild med mig.
Jeg har haft hende siden hun var omkring 9-10 uger gammel, da ejeren havde haft intentioner om at slå hele kuldet ihjel, og derfor ikke ville beholde dem til de var 12 uger. Et par uger efter vi havde fået hende flyttede jeg sammen med en kammerat, hvor vi også havde 3 andre katte. Det sted vi flyttede til, trivedes ingen af kattene og hun var også en lille smugle sky. Jeg flyttede så i december månede sidste år, sammen med min kæreste. De andre katte flyttede med min kammerat, og nu har jeg så min ene hunkat. Efter vi flyttede for os selv, blev hun hurtigt mere snaksalig, og fylder rigtig meget herhjemme nu, da hun konstant er på jagt efter opmærksomhed, kærlighed og selvskab til at lege i - og det får hun masser af.
Mit problem er, at selvom vi snart har boet det samme sted et år, så er det som om hun stadig ikke forstår sig på ‘reglerne’ herhjemme. Jeg er klar over at en kat kræver tålmodighed, og at de ikke altid er så inteligente. Vi har ganske få regler for hende, og det er ting som fx. ikke at hoppe på bordet og hente ting, kradse i møblerne osv. Det skal også siges at trods hendes alder, har hun stadig enorm meget killingeadfærd. Når hun nu laver ‘ulykker’, løfter jeg hende stille (og gerne med en hånd under bagen), i nakken, hen til stedet hun har lavet ulykker, og siger meget bestemt ‘NEJ’! Min kæreste skælder hende ikke ud ligeså ofte som jeg, og jeg tror at det er det der er grunden til at hun ikke ‘kan lide’ mig ligeså godt som hende. Hun bliver tit bange for mig, hvis jeg rækker ud efter hende for at ae hende, eller løber sin vej hvis hun kan se jeg er på vej. Hun har som skrevet heller ikke den store interesse i at snakke med mig, medmindre jeg er den eneste mulighed der er. For det meste ligger hun hele dagen, hvor jeg går hjemme, og sover uforstyrret og lang fra mig, men idet min kæreste kommer ind af døren, skynder hun sig ned for at sige hej. Dette gentager sig ikke hvis JEG fx har været ude at handle, og kommer hjem.
Jeg er begyndt at tænkte på om jeg håndtere hende forkert, da jeg har fornemmelse af at hun er en følsom kat, og søger derfor noget hjælp til at takle hende, så hende og Jeg kan få et bedre forhold til hinanden.
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig,
Mangle hilsner Tina B.
Her er mit svar:
Kære Tina,
Din kat er bange for dine hænder, fordi du bruger dem til at straffe hende. Derfor bliver hun usikker, når du vil æ hende. Hun ved ikke om du vil straffe hende eller æ hende. Derfor skal du for det første ikke bruge straf, og som du skriver det selv, virker det ikke at gøre det. Hun gentager alligevel den upassende adfærd, ligemeget hvor mange gange du straffer hende.
Du skal rose hende for at gøre de “rigtige” ting og sørge for, at hun ikke laver ulykker. Hvis du ikke vil at hun går på bordet, skal du sørge for at hendes motivation positivt trækker på gulvet. Kan du se hvad jeg prøve at vise dig? Hun ved ikke hvad du vil og tror faktisk at hun gør alting forkert, når du ikke roser hende. Glem alt om straf, ros den positive adfærd og sørg for at hun ikke laver ulykker. Det er meget nemmere at undgå problemer, end det er at få hende til at forstå noget, som hun ikke forstår. Desuden hver gang du reagerer på noget, om det er forkert eller rigtigt, forstærker du adfærd, fordi hun får en reaktion.
Når du starter med at ignorere hendes ulykker, vil du opleve at hun vil søge din opmærksomhed! Det er livsnødvendigt for et dyr eller et menneske at få respons. Små børn dør af at blive ignoreret.
Hvis hun laver noget virkeligt slem at du vil tage hende ud af rummet f.eks. , tager du en håndklæde, tager hende op uden at sige noget eller kigge på hende, bærer hende ud og lukker døren. Det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde vil hun ikke forbinde dine hænder med noget negativt.
Du skal få hende til associere dig med gode oplevelser. Det vil tage sin tid og nogle gange vil du opleve at hun trækker sig væk, da hukommelsen får adfærd til at foregå spontant. Tålmodighed, ro og tid hjælper,
Jeg håber, at denne mail vil hjælpe dig.
Tina B. skrev et par dage senere …
Hej Michelle
Mange tak for dit gode svar.Jeg har allerede på få dage uden ‘straf’ fået en gladere kat. Hun kommer for at snakke med mig, næsten hele tiden. Jeg straffer hende ikke længere, men fjerner hende stille og roligt fra de ting hun ikke må, uden at sige noget til hende eller se på hende. Jeg vil fortsat prøve dette på hende, og håber både at hun får det bedre, men også at hende og jeg får et bedre bånd.
Mange taknemmelige hilsner,
Tina B.
Gode ting at vide om din kat
Den første tid med katten betyder meget for den relation vi senere vil få. Viden om katten som art er derfor alfa og omega. Den gode nyhed er at vi - mennesker - kan lære hele livet og det gør vores dyr også.
At løfte katten
Når du løfter katten op, skal du først sørge for, at katten sidder, dernæst fører du den ene hånd bag om forpoterne og lægger den på brystet. Den anden hånd fører du under kattens bagparti, således at katten støttes under bagdelen og bagpoterne. Derfra kan du løfte katten op og bærer den. Det er ikke alle katte, der bryder sig om at blive løftet op. Dette skal derfor trænes allerede, når de er små og resten af livet. En del katte foretrækker at sidde på skulderen.
Katten er sårbår
Kattens meste sårbart kropdel er maven og den vil derfor gøre alt for at beskytte den. Når du ser to katte, der er ved at slås, oplever du, at de bevæger sig konstant, for at maven ikke bliver frigjort. Derfor er det også sådant, at mange katte ikke vil røres ved maven. De bruger bagpoterne for at skubbe din hånd væk fra deres mave. Der er sund fornuft fra kattens side. At vise maven betyder blot, at katten har tillid til dig, den inviterer ikke til at blive kælet der.
Oplever du at din kat ændrer adfærd, er det altid en god ide at spørge sig selv om den eventuelt kunne være syg. 80% af alle adfærdændringer skyldes smerter eller sygdomme.
Katten bruger sine sanser
Kattens knurhår er yderst sensitive. De giver informationer og fortæller katten om det er plads nok for at den kan bevæge sig og om det er byttedyr i nærheden. Derfor skal du vælge en stor skål til dens mad, stor nok for at knurhår kan være i den. Kattens lugtesans er ganske fin og har stor indflydelse på kattens appetit.
Derfor skal kattebakken være lang væk fra maden og vandet. Den foretrækker kattegrus uden duft i. Kattens hørelse er bedre end vores og bedre end hundens. Derfor kan du ikke høre mange af de lyd, som katten laver. Til gengæld kan den høre meget bedre end du gør.
Katten og din krop
Har du leget med dine fingre eller fødder, da katten var killing, kan du ikke senere klandre den for at den ikke forstår, at du ikke vil gøre det mere. Alt, som bevæger sig, er for katten, som er et rovdyr, et potentielt byttedyr.
Katten og tiden
Katten regner tiden ud og ved hvornår du kommer hjem. Er du væk i mange timer, kan du tænde for radioen eller tv´et. På den måde får den lidt underholdning. Katten sover ikke så mange timer, som mange tror. Den sover mange gange i relativ kort tid til gengæld.
Rigtig god fornøjelse med katten
'Gotja på mit tastatur'
Mit månedlige nyhedsbrev
Fællesskabet
Rund om katten
Humoristiske hjørne
Siden jeg fik Gotja, har jeg fået et yndigt kæledyr, som gerne vandrer på mit tastatur, når jeg kigger væk. Hun vil sikkert have mig til, at skrive oftere til mit katte-fællesskab!
Mange mennesker har faktisk bedt mig om at skrive oftere, og det vil jeg gøre! Så her får du et helt nyt nyhedsbrev: 'Gotja på mit tastatur', hvor jeg helt gratis deler min mening, mit synspunkt og mine råd om et aspekt af katteverdenen med dig.
Du kan også stille spørgsmål, stemme om temaerne for de næste online-workshops “Me, My Cat, and I”. Alt med et gran af humor. Bliv medlem af fællesskabet i dag, det bliver ikke kedeligt.
Dine kommentarer