Hjælp! Min kat kan ikke li´mig

Portrait of a person with short curly hair wearing a striped shirt against a plain background.
Michelle Garnier
Din katterådgiver

Del denne artikel

Har du spørgsmål eller behov for hjælp?
En konsultation er altid en effektiv løsning i forbindelse med adfærdsproblemer :)
Konsultation

Der var en gang hvor jeg havde en brevkasse. Brevkassen eksisterer ikke mere. Tina B. havde sendt et spørgsmål, som jeg fandt vigtigt at svare på. Jeg er sikker på at mit svar vil hjælpe mange andre katte-ejere, også nu.

Hej Michelle,

Jeg skriver fordi jeg har en kat på knap halvandet år, som er bange for mig, og på sammetid heller ikke er særlig vild med mig.

Jeg har haft hende siden hun var omkring 9-10 uger gammel, da ejeren havde haft intentioner om at slå hele kuldet ihjel, og derfor ikke ville beholde dem til de var 12 uger. Et par uger efter vi havde fået hende flyttede jeg sammen med en kammerat, hvor vi også havde 3 andre katte. Det sted vi flyttede til, trivedes ingen af kattene og hun var også en lille smugle sky. Jeg flyttede så i december månede sidste år, sammen med min kæreste. De andre katte flyttede med min kammerat, og nu har jeg så min ene hunkat. Efter vi flyttede for os selv, blev hun hurtigt mere snaksalig, og fylder rigtig meget herhjemme nu, da hun konstant er på jagt efter opmærksomhed, kærlighed og selvskab til at lege i - og det får hun masser af.

Mit problem er, at selvom vi snart har boet det samme sted et år, så er det som om hun stadig ikke forstår sig på ‘reglerne’ herhjemme. Jeg er klar over at en kat kræver tålmodighed, og at de ikke altid er så inteligente. Vi har ganske få regler for hende, og det er ting som fx. ikke at hoppe på bordet og hente ting, kradse i møblerne osv. Det skal også siges at trods hendes alder, har hun stadig enorm meget killingeadfærd. Når hun nu laver ‘ulykker’, løfter jeg hende stille (og gerne med en hånd under bagen), i nakken, hen til stedet hun har lavet ulykker, og siger meget bestemt ‘NEJ’! Min kæreste skælder hende ikke ud ligeså ofte som jeg, og jeg tror at det er det der er grunden til at hun ikke ‘kan lide’ mig ligeså godt som hende. Hun bliver tit bange for mig, hvis jeg rækker ud efter hende for at ae hende, eller løber sin vej hvis hun kan se jeg er på vej. Hun har som skrevet heller ikke den store interesse i at snakke med mig, medmindre jeg er den eneste mulighed der er. For det meste ligger hun hele dagen, hvor jeg går hjemme, og sover uforstyrret og lang fra mig, men idet min kæreste kommer ind af døren, skynder hun sig ned for at sige hej. Dette gentager sig ikke hvis JEG fx har været ude at handle, og kommer hjem.

Jeg er begyndt at tænkte på om jeg håndtere hende forkert, da jeg har fornemmelse af at hun er en følsom kat, og søger derfor noget hjælp til at takle hende, så hende og Jeg kan få et bedre forhold til hinanden.

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig,

Mangle hilsner Tina B.

Her er mit svar:

Kære Tina,

Din kat er bange for dine hænder, fordi du bruger dem til at straffe hende. Derfor bliver hun usikker, når du vil æ hende. Hun ved ikke om du vil straffe hende eller æ hende. Derfor skal du for det første ikke bruge straf, og som du skriver det selv, virker det ikke at gøre det. Hun gentager alligevel den upassende adfærd, ligemeget hvor mange gange du straffer hende.

Du skal rose hende for at gøre de “rigtige” ting og sørge for, at hun ikke laver ulykker. Hvis du ikke vil at hun går på bordet, skal du sørge for at hendes motivation positivt trækker på gulvet. Kan du se hvad jeg prøve at vise dig? Hun ved ikke hvad du vil og tror faktisk at hun gør alting forkert, når du ikke roser hende. Glem alt om straf, ros den positive adfærd og sørg for at hun ikke laver ulykker. Det er meget nemmere at undgå problemer, end det er at få hende til at forstå noget, som hun ikke forstår. Desuden hver gang du reagerer på noget, om det er forkert eller rigtigt, forstærker du adfærd, fordi hun får en reaktion.

Når du starter med at ignorere hendes ulykker, vil du opleve at hun vil søge din opmærksomhed! Det er livsnødvendigt for et dyr eller et menneske at få respons. Små børn dør af at blive ignoreret.

Hvis hun laver noget virkeligt slem at du vil tage hende ud af rummet f.eks. , tager du en håndklæde, tager hende op uden at sige noget eller kigge på hende, bærer hende ud og lukker døren. Det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde vil hun ikke forbinde dine hænder med noget negativt.

Du skal få hende til associere dig med gode oplevelser. Det vil tage sin tid og nogle gange vil du opleve at hun trækker sig væk, da hukommelsen får adfærd til at foregå spontant. Tålmodighed, ro og tid hjælper,

Jeg håber, at denne mail vil hjælpe dig.

Tina B. skrev et par dage senere …

Hej Michelle

Mange tak for dit gode svar.Jeg har allerede på få dage uden ‘straf’ fået en gladere kat. Hun kommer for at snakke med mig, næsten hele tiden. Jeg straffer hende ikke længere, men fjerner hende stille og roligt fra de ting hun ikke må, uden at sige noget til hende eller se på hende. Jeg vil fortsat prøve dette på hende, og håber både at hun får det bedre, men også at hende og jeg får et bedre bånd.

Mange taknemmelige hilsner,

Tina B.

Dine kommentarer

Artikler

Den minimalistiske kat
Velfærd

Den minimalistiske kat

Sociale medier er ikke altid noget skidt. De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer. For nylig skrev nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.

Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige følgende ting faktisk er:

  • 12 uger: Killingen skal være 12 uger, før den rejser hjemmefra. Har du en race med stambog i FiFe, skal den være 14 uger. Er killingen ældre end 12 uger, er det faktisk kun godt - så er den klar til at flytte hjemmefra.
  • Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
  • Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte. Er du bange for overvaccinering, kan du få lavet en tittertest. 
  • ID-mærkning: Katte skal ID-mærkes med øretatovering og/eller chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Allervigtigst er ID-registrering i dansk katteregister, for ellers er ID’et ligegyldigt. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året. Jeg beder altid dyrlægen om at scanne deres chip, når vi kommer på besøg. En chip kan nemlig blive inaktiv.
  • Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
  • Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.
  • Dyrelægebesøg: Det er en god ide at få sin kat tjekket hos dyrlægen med blodprøver og tandrensning samt blodtrykmåling en gang om året. Dette har mange fordele. Er katten syg, er det bedre at få det klaret, inden der bliver for sent. Der bliver billigere i længden. Katten er dygtig til at skjule smerter og sygdomme, og mange katte kommer alt for sent til dyrlægen. At tage katten til dyrlægen er en god træning, så undgår du, at den kun forbinder dyrlægen med ubehag. Har du flere katte, er det bedst, at de kommer sammen og samtidigt hos dyrlægen, så din regning bliver mindre og du undgår, at de bliver uvenner. Husk at hver kat er lige med en kattetransport. 
  • Racekat: En racekat har en stambog, uden den er katten en huskat. Stambogen er din sikkerhed for, at katten er en racekat. Det betyder også, at opdrætteren er registreret.

Et eksempel på et Nina Ottossons fodringsbræt

Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:

  • "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt til den sunde og raske kat. Syge katte skal have diætfoder. Jeg giver mine katte råt kød og vådkost som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
  • "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
  • "Katten har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
  • "Katten har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har den! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange kradsetræer på markedet er desværre for små eller ustabile.

Pongo og forskellige aktiveringsting.

Der var dog også forslag, som jeg er enig i:

  • Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud – www.ninaottosson.com.
  • Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.


Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som fx at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat. Som frivillig vil man stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.

Katten fra A til AA
Velfærd

Katten fra A til AA

Jeg oplever her i 2025 et stigende behov for tydelighed i de ord, der bruges om katten både hos katteejere og hos mig selv.

Jeg bryder mig ikke om indforståethed, hvor sproget kun giver mening i en snæver kreds, det skaber nemlig risiko for misforståelser.

Jeg er meget som katten og trives bedst, når kommunikationen er klar og præcis. Desværre er der alt for meget misinformation i omløb, og det gør mere skade end gavn for katten. Det er både trist og problematisk.

Derfor har jeg skabt "Katten fra A til AA", et opslagsværk til alle jer, der ligesom jeg ønsker klarhed og præcision. Jeg opdaterer det løbende, så det altid er aktuelt.

Har du brug for at få forklaret bestemte ord eller belyst et særligt tema, er du velkommen til at skrive til mig på michelle@michellegarnier.dk.

Få en mail, når der kommer nye ord fra A til AA. Tilmeld dig her.

  • Adfærd: Ordet samler alt om, hvad mennesker og dyr gør. Tidligere brugte fagfolk ordet adfærdspsykologi, men i dag er ordet adfærd brugt. Denne artikel er meget spændende omkring, hvad “adfærd” er for en størrelse og de forskellige retninger omkring det.
  • At lokke: Du lokker katten til at gøre noget, du gerne vil, men som din kat ikke vil gøre frivilligt eller ikke kan lide. Typisk fx at tage en pille eller at komme ind i transportkassen. Katten er ikke god til at lokkes, og lykkes det, vil du ret hurtigt opleve, at “metoden” har en begrænset effekt. Desuden vil du ikke kunne gentage den. At lokke medfører derimod, at katten på sigt mister tiltro til dig.
  • Belønning: I forbindelse med træning er en belønning noget, der gives for at forstærke adfærden, dvs. at adfærden bliver gentaget. Det er også en måde at sige: ”Du gjorde det, jeg ville – tak – du får det, du vil”. Der er mange former for belønning såsom mad, leg, ros, kæl osv. Belønningen er en positiv forstærker, der bruges i mange sammenhænge, bl.a. inden for pædagogik.
  • Forstærker: Karen Pryor (1932–2025) var en meget vigtig person inden for klikkertræning. Hun har beskrevet en forstærker som alt, der kan få en adfærd til at blive gentaget. En forstærker kan være positiv eller negativ, dvs. behagelig eller ubehagelig. Som adfærdsterapeut arbejder jeg med det “positive”, dvs. med en forstærker, som bidrager til tillid og glæde hos dyr. Disse er stærkt forbundet med produktionen af dopamin. Dopamin er et signalstof, også kaldet neurotransmitter, som primært findes i hjernen og i mave-tarm-kanalen. Dopamin har stor betydning for reguleringen af vores følelse af velbehag, glæde og lykke. (Kilden er https://lex.dk/dopamin).
  • Klikker: En klikker er en “dims”, som bruges til klikkertræning. Lyden fra klikkeren er en signalmarkør, som fortæller: “Det var godt – du får det, du gerne vil (belønning)”.
  • Klikkertræning: En metode, hvor der benyttes en klikker og forskellige forstærkere. Metoden kan bruges til alle dyr og til mennesker. Karen Pryor (1932–2025) var en vigtig person i den forbindelse. Der findes bl.a. en Karen Pryor-klikker. Hendes arbejde og viden formidles i et akademi. Jeg har skrevet en bog om klikkertæning. Den kan du låne på dit lokale bibliotek eller købe hos mig.

Er katten billig? Nej, den er det ikke!
Velfærd

Er katten billig? Nej, den er det ikke!

Sociale medier er ikke altid noget skidt! De kan bidrage til sjove oplevelser og give gode idéer.

For nylig delte nogle mennesker, der netop havde fået en killing, et opslag i en minimalistisk gruppe på Facebook. De beskrev deres situation, fordi de selv er minimalister. Det tog hurtigt fart med mange svar og "gode råd" om, hvor lidt man behøver at købe til en kat. Det blev til lange diskussioner, nogle mere brugbare end andre.

Heldigvis var der ingen, der foreslog at droppe dyrlægebesøg eller neutralisering. Dog var det kun få, inklusive mig selv, der fremhævede, hvor vigtige disse ting faktisk er:

  • Neutralisering: Heldigvis er de fleste klar over, hvor vigtigt dette er. Fertile katte er stærkt påvirkede af deres hormoner, hvilket kan føre til stress og et kortere liv.
  • Vaccinationer: Vacciner er afgørende, især for udekatte. Selvom ikke alle sygdomme kan forebygges, reducerer vacciner risikoen for alvorlige symptomer ved smitte.
  • ID-mærkning: Katte bør ID-mærkes med øretatovering eller/og chip, typisk i forbindelse med neutralisering. Det er dog vigtigt, at ID'et registreres i de to katteregistre. Jeg tjekker mine kattes registreringsoplysninger en gang om året og sørger for, at deres chip stadig fungerer, hver gang vi besøger dyrlægen. En chip kan nemlig blive inaktiv.
  • Forsikring: Da jeg fik Gotja, besluttede jeg at forsikre mine katte, og det har jeg aldrig fortrudt.
  • Transportkasse: Hver kat skal have sin egen transportkasse. Hvis der opstår en nødsituation, som brand, skal man hurtigt kunne få kattene med sig. Vær sikker på, at kassen kan holde til kattens vægt, og at den er nem at håndtere. Jeg har også en trolley til at transportere kattene i offentlig transport – en stor hjælp og en god samtalestarter.

Derudover var der mange dårlige forslag, som jeg ikke kan anbefale:

  • "Mad kan købes i supermarkedet": Kattemad er en jungle. Mange produkter er lavet for at tilfredsstille os mennesker mere end kattene. Tørfoder blev oprindelig skabt, fordi det er nemt, men det er ikke altid det bedste for katten. Katte er obligate kødædere, hvilket betyder, at de har brug for animalske proteiner. Læs altid ingredienslisten på kattemad: Ingredienserne opgives i rækkefølge efter vægt, så hvis kød ikke står som første ingrediens, er produktet ikke ideelt. Jeg giver mine katte råt kød som supplement, men laver ikke selv deres mad, da det kræver præcis viden om næringsstoffer.
  • "Katten har ikke brug for en kattebakke, hvis den er udekat": Jo, den har! En kattebakke er den nemmeste måde at holde øje med kattens sundhed på. Orme, blærebetændelse og andre problemer kan opdages her.
  • "Katte har ikke brug for en vandskål": Jo, og helst flere. Vandskålene gør det nemt at overvåge, hvor meget katten drikker, hvilket kan afsløre sygdomme som diabetes.
  • "Katte har ikke brug for et kradsetræ": Jo, det har de! Et kradsetræ giver katten et sted at hvæsse kløer og ofte en plads til at hvile. Mange træer på markedet er desværre for små eller ustabile.


Der var dog også forslag, som jeg var enig i:

  • Legetøj: Meget kattelegetøj er designet til killinger, og mange voksne katte er ligeglade. Mine katte foretrækker enkle ting som papirkugler, spiraler eller en pind med snor. Aktivitetsbrætter lavet til hunde fungerer ofte bedre til katte end dem, der er designet til katte. Nina Ottosson er et godt bud.
  • Godbidder: Katte har ikke brug for godbidder. De er ofte fyldt med ekstra kalorier og bidrager sjældent til kattens sundhed.

Konklusionen er, at hvis man ønsker at leve strengt minimalistisk eller sparsomt, er det måske bedst ikke at få kat. Men der er andre muligheder for at få samvær med katte, som f.eks. at være plejefamilie for et internat, hvor alle udgifter dækkes, eller at arbejde frivilligt på et internat.

Personligt overvejer jeg, når jeg bliver ældre, at gå denne vej. Ikke på grund af økonomi eller minimalisme (jeg er ikke minimalist, men jeg sætter pris på enkelhed). Det handler om, at det gør for ondt at miste de elskede dyr. Som frivillig ville jeg stadig kunne få samvær med skønne katte og samtidig hjælpe dem videre til et nyt hjem.